23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Grundfos rider videre på datacenterbølge

Pumpeproducenten øgede salget med 7,7 procent i første halvår af 2026
Annonce

Grundfos fortsætter den positive udvikling fra 2025 og leverer vækst på tværs af markeder og forretningsområder.

I første halvår steg salget med 7,7 procent målt i lokale valutaer til en omsætning på 17,9 mia. kr. Ebit før særlige poster landede på 1,6 mia. kr., svarende til en ebit-margin på 9,2 procent. Indtjeningsgraden blev dermed fastholdt på et ifølge Grundfos sundt niveau trods stigende råvarepriser og negative valutaeffekter.

Annonce

Det oplyser Grundfos i en pressemeddelelse.

- Det er et meget stærkt resultat, og jeg er utrolig stolt af mine kolleger, og det vi har opnået. Det kan tilskrives stærk eksekvering og vores evne til at opfylde kundernes behov for energi- og vandeffektive løsninger. Vi har formået at blive foretrukken leverandør til datacenterindustrien, men væksten afspejler også styrken i vores brede og alsidige portefølje, som gør os til den foretrukne leverandør på tværs af mange markeder og industrier, udtaler Poul Due Jensen, administrerende direktør i Grundfos.

Annonce

USA skiller sig særligt ud i halvårsregnskabet. Salget på det amerikanske marked voksede med mere end 20 procent i årets første seks måneder, og USA er i dag Grundfos' største enkeltmarked. 

Fremgangen er især drevet af stigende efterspørgsel efter løsninger til datacentre, mens Grundfos også oplever øget interesse for blandt andet vandbehandling og indvinding af grundvand.

Udvider fabrikker for 400 millioner

Den stigende efterspørgsel får Grundfos til at investere 400 mio. kr. i udvidelser af fabrikkerne i Mexico og Ungarn. Investeringen skal øge produktionen af højeffektive motorer med 50 procent og samtidig gøre koncernens forsyningskæder mere robuste.

Annonce

- Vores kunder har tillid til, at vi også fremadrettet kan hjælpe dem med at reducere deres energi- og vandforbrug med vores løsninger. Derfor har vi besluttet at fremrykke vores investeringsplaner, der skal øge produktionen af nogle af vores højeffektive motorer. Ved at investere og udvide i både Europa og Nordamerika kan vi imødekomme den stigende efterspørgsel og samtidig styrke vores forsyningskæder, siger Poul Due Jensen.

Grundfos oplever samtidig fornyet fremgang i Europa med særligt høje vækstrater i flere lande i Syd- og Centraleuropa. Kapacitetsudvidelserne i Mexico og Ungarn følger desuden efter, at koncernen i juni tog første spadestik til en ny fabrik i Texas.

Annonce

Grundfos A/S
Regnskabsår 1. halvår 2026 1. halvår 2025
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 17.909 17.181
Resultat af primær drift (ebit) 1.646 2.059
Periodens resultat 1.301 1.597
Balancestatus 36.951 35.268
Egenkapital 25.725 24.129
Antal ansatte 21.359 21.180
Kilde: Grundfos

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|