23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Nvidia mere end fordobler sin omsætning i andet kvartal

Chipproducenten Nvidia har i andet kvartal øget sin omsætning med 106 procent til over 600 milliarder kroner
Annonce

Væksten fortsætter ufortrødent hos chipgiganten Nvidia.

Selskabet har i andet kvartal haft en omsætning på 96,2 milliarder dollar, svarende til omkring 617 milliarder kroner.

Det er en stigning på 106 procent sammenlignet med samme kvartal i 2025.

Det oplyser Nvidia i en pressemeddelelse onsdag aften dansk tid i forbindelse med selskabets regnskab for andet kvartal.

Annonce

I det igangværende tredje kvartal forventer Nvidia, at der bliver trykket yderligere på vækstpedalen.

Her venter selskabet en omsætning på 108 milliarder dollar plus eller minus to procent.

Nvidia producerer avancerede computerchips til datacentre, der leverer computerkraft til kunstig intelligens (AI).

Inden for selskabets forretning til datacentre har omsætningen i andet kvartal været 89 milliarder dollar, svarende til omkring 570 milliarder kroner.

Annonce

Det svarer ifølge Nvidia til en stigning på 117 procent sammenlignet med et år tidligere.

I en kommentar til regnskabet siger Nvidias topchef, Jensen Huang, at kunstig intelligens har nået et vendepunkt.

- Det udfører nyttigt arbejde. Dets tokens er produktive og skaber værdi. Nu er computerkraft lig med omsætning, siger han.

Nvidia er det mest værdifulde selskab i verden med en markedsværdi på omkring 5000 milliarder dollar.

Annonce

Selskabet står helt centralt, når det kommer til kunstig intelligens. Derfor er det afgørende for Nvidia, hvor meget selskaber som Alphabet, Meta og Microsoft vil investere i den del af deres forretning.

Ifølge Jensen Huang accelererer efterspørgslen i øjeblikket.

Han fremhæver, at selskabets næste store håb inden for chipsystemer, Vera Rubin, er i fuld produktion og skabt til netop dette øjeblik.

Annonce

Den øgede omsætning kan også ses på Nvidias indtjening. I andet kvartal har selskabet opnået et justeret resultat på knap 54 milliarder dollar, svarende til omkring 346 milliarder kroner.

Det er også mere end en fordobling sammenlignet med andet kvartal i 2025.

RITZAU

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|