Den norske EMS-gigant Kitron har taget hul på produktionen i sin spritnye fabrik i Longum i Norge, hvor virksomheden får 7.500 kvadratmeter at boltre sig på.
Fabrikken i hjemlandet skal være med til at understøtte den voksende efterspørgsel, som Kitron oplever, hedder det i en pressemeddelelse:
Annonce– Longum-fabrikken udvider vores produktionskapacitet og styrker vores tilstedeværelse nær vores kernekunder. Det er et vigtigt skridt at etablere den industrielle platform, der er nødvendig for at styrke fortsat vækst, særligt forsvar, aerospace og andre high reliability-områder, udtaler CEO Peter Nilsson.
AnnonceHan fremhæver Kitrons første halvår, hvor omsætningen er vokset med 69 procent til 568 millioner euro, hvor forsvar/rumfart i mellemtiden er blevet Kitrons største forretningsområde.
– Sikker og reguleret elektronikproduktion er en strategisk flaskehals i den europæiske forsvarsinvesteringscyklus. Vi er nødt til at udvide sikre højpålidelige forsyningskæder, der er i stand atil at levere moderne forsvarsplatforme i den påkrævede hastighed, lyder det videre fra Peter Nilsson.
AnnonceLongum-fabrikken ligger nær den eksisterende fabrik i Kilsund. De to nærliggende fabrikker beskæftiger i alt 550 ansatte.
Kitron har sit hovedsæde i Billingstad i Norge, mens den danske produktion foregår i Horsens. Dertil har Kitron fabrikker i store dele af Europa, Asien og USA og beskæftiger i alt 3000 ansatte.
AnnonceForuden det hastigt voksende forsvarsmarked leverer Kitron til elektrificering, medico og connectivity.
Annonce