23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Jysk energifirma opfører kæmpebatteri

Verdo kobler et batterilager på 10 MW direkte til kraftvarmeværket i Randers. Anlægget skal både levere systemydelser til elnettet og sikre fjernvarmeforsyningen ved strømafbrydelser
Annonce

Verdo Energi og Forsyning opfører et batterianlæg på havnen i Randers. Batteriet får en effekt på 10 MW og en lagerkapacitet på 20 MWh.

Anlægget skal efter planen stå klar i sommeren 2027. 

Det skriver Verdo i en pressemeddelelse.

– Vi har et vedvarende fokus på forsyningssikkerhed i Verdo. Derfor har vi valgt denne løsning, som skal være med til at sikre, at vi fortsat kan levere varme til vores kunder, udtaler Jesper Møller Larsen, driftsdirektør i Verdo.

Annonce

Det er virksomheden Powercon, der leverer batterilagringssystemet. Kontrakten blev underskrevet i slutningen af august.

Batteriet bliver ifølge Verdo det første i Danmark, der kobles direkte sammen med et kraftvarmeværk. Det skal gøre det muligt at genstarte Verdos kraftvarmeværk, hvis strømmen går.

Annonce

- Man kan i princippet se batteriet som en stor powerbank, men forskellen er, at det kan reagere på få sekunder og være med til at stabilisere elnettet. Batteriet bliver dermed en del af vores arbejde med at udvikle et mere fleksibelt og elektrificeret energisystem i Randers, siger Jesper Møller Larsen.

Annonce

Batteriet skal desuden kunne levere såkaldte systemydelser til elnettet. Det er ydelser, der hjælper med at opretholde balancen mellem udbud og efterspørgsel af strøm.

Ifølge Verdo bliver batteriet blandt de største af sin slags i Østjylland.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|