Gomspace har fået en ny kommerciel kunde i EMEA-regionen.
Den Aalborg-baserede satellitvirksomhed har indgået en flerfaset partnerskabsaftale med en europæisk virksomhed, der arbejder med avancerede systemer og kritisk teknologi.
Den første del af aftalen har en værdi på omkring 3,8 mio. euro, svarende til cirka 28,4 mio. kr., og leverancerne skal begynde i slutningen af 2026 og fortsætte gennem 2027.
AnnonceDet oplyser Gomspace i en pressemeddelelse.
- Aftalen etablerer en ramme for et samarbejde, der understøtter kundens ambitioner i rummet gennem adgang til Gomspaces brede portefølje af satellitprodukter, platforme og missionstjenester, udtaler Oliver Schiewe, vice president of satellite systems hos Gomspace.
AnnonceAftalen omfatter satellitmissioner, missionstjenester, platformkits og standardprodukter. Ifølge Gomspace placerer aftalen selskabet som en central teknologipartner i programmet og etablerer samtidig en ramme for et langsigtet samarbejde.
Annonce- Vi er glade for at kunne støtte programmet og ser frem til at arbejde tæt sammen med kunden om leveringen af de indledende faser, udtaler Oliver Schiewe.
Det er Gomspaces første kontrakt med den pågældende kunde. Yderligere faser og mulige udvidelser af programmet vil blive vurderet i takt med, at samarbejdet udvikler sig.
Annonce Annonce