Den danske rumfartsleverandør Rovsing gik tilbage i sit 2025/2026-regnskabsår.
Omsætningen faldt til knap 31 millioner kroner, og bundlinjen røg ned på -8,8 millioner kroner.
“Nedgangen inkluderer sidste-øjebliks-forsinkelser af to planlagte større projekter og leverancer, som vil blive indhentet i de første måneder af regnskabsåret 2026/2027,” hedder det i en selskabsmeddelelse fra Rovsing.
AnnonceGlostrup-baserede Rovsing leverer testsystemer og -udstyr til satellitbranchen.
Virksomheden oplyser, at ordrebogen ved udgangen af regnskabsåret hedder 18 millioner kroner mod 39 millioner kroner året forinden. Ledelsen fremhæver dog, at branchen står stærkt:
“I lyset af det fortsat høje antal igangværende udbud forventer Rovsing derfor en markant stigning i ordreindtaget inden for den aktuelle markedscyklus,” lyder det i meddelelsen.
AnnonceBagtung omsætning
Rovsing forventer, at omsætningen i det igangværende regnskabsår, der begyndte i juli, vil lande på 27-34 millioner kroner.
Den udmelding er dog forbundet med en vis usikkerhed.
“Realiseringen af omsætningen er afhængig af, at mulighederne i virksomhedens pipeline omdannes til kontrakter, og at disse projekter eksekveres. Dertil er en stor del af den forventede omsætning vægtet mod slutningen af regnskabsåret, hvilket gør de udmeldte forventninger sårbare over for timing af kontrakter, projektstarter og projekteksekveringer.”
AnnonceRovsing oplyser videre, at de har lavet en rettet aktieemission, der er overtegnet. Denne skal være med til at understøtte de videre investeringer i virksomhedens vækst.
Virksomheden har fra 1. oktober fået ny direktør i form af Lars Almstok Gregersen. Den mangeårige direktør Hjalti Pall Thorvardarson, trådte tilbage i maj.
AnnonceRovsing har 31 ansatte.
Annonce