GN Store Nord udvider sit samarbejde med den finske softwarevirksomhed Tieto.
Den danske lydvirksomhed bliver bistået af Tieto i etableringen og driften af et spritnyt softwarecenter i Kina. Det oplyser Tieto i en pressemeddelelse.
GN er i disse år gennem en større omdannelse af forretningen, hvor man går fra at være høreapparatvirksomhed til lydvirksomhed i bred forstand. GN har gennem mange år også solgt blandt andet headsets til erhvervsformål og til gaming, men i foråret valgte man at satse fuldt ud på dette forretningsben og frasælge høreapparatforretningen.
AnnonceDen danske gigant er dermed nu ved at finde fodfæste i det nye setup, og her skal det nye samarbejde med Tieto være med til at udvikle forretningen.
– For os handler dette partnerskab om at bygge evner og en global leveringsmodel, der er nødvendig for at understøtte vores softwareambitioner over en længere periode. Vi har arbejdet med Tietos konsulenter igennem mange år, og ved at udvide vores samarbejde globalt, har vi muligheden for at bygge ovenpå det fundament og tilføre yderligere ekspertise og kapacitet til vores afdelinger, udtaler vicepræsident for softwareløsninger hos GN, Rajat Mehta.
AnnonceParterne har ikke afsløret de økonomiske detaljer vedrørende samarbejdet.
Annonce