Fynske DADC, Danish Aerospace and Defence Company, har landet en stor ordre hos Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA.
I en selskabsmeddelelse oplyser virksomheden fra Odense, at den skal levere komponenter til træningsudstyr til den internationale ISS-rumstation.
AnnonceMere specifikt er der tale om en ordre, der skal leveres til LBNP-enheder. Det står for lower body negative pressure og er udstyr, der anvendes for at modvirke væskeforskydninger hos astronauter. Her kan man ved at behandle den nedre del af kroppen modvirke et øget tryk i kraniet, der kan påvirke synet.
AnnonceDADC arbejder på et mobilt LBNP-system, der er en videreudvikling på en gammel men stor og stationær løsning.
Den nye prototype vil demonstrere en begrænset, men kritisk del af enheden, som strækker sig fra foden til knæet. Dette er det mest teknisk udfordrende område, da anklen bevæger sig i flere retninger og indgår i en lang række aktiviteter. Prototypen vil være udstyret med sensorer til måling af tryk, luftfugtighed og temperatur under brug i et mobilt miljø.
AnnoncePrototypeteknologien vil blive testet sammen med eksisterende DADC-træningsenheder, herunder firmaets rumcykel, for at vurdere teknologiens anvendelighed i et mobilt træningsmiljø.
Danish Aerospace and Defence Company har 25 ansatte og omsatte i fjor for knap 19 millioner kroner.
Annonce Annonce