Den danskeIT-virksomhed netIP er blevet solgt til den britiske kapitalfond Synova.
Det meddeler Thisted-virksomheden i en pressemeddelelse.
Hos Synova fremhæver partner Oliver Bevan den danske virksomheds potentiale i at nå ud til kunder med forøgede behov for IT-kompetencer:
Annonce– Mindre og mellemstore virksomheder står i dag med stadig mere komplekse IT-behov, uden nødvendigvis selv at have en stor IT-organisation. netIP har skabt en stærk position ved at kombinere den lokale partners nærhed og ansvar med kompetencerne og kapaciteten fra en landsdækkende IT-virksomhed. Sammen med en stærk kundeloyalitet, solid organisk vækst og en tydelig medarbejderdrevet kultur gør det netIP til en virksomhed med et betydeligt potentiale, udtaler Oliver Bevan.
AnnonceI det fremtidige netIP vil alle 270 ansatte fortsætte, og det samme vil co-CEO Brian Vesterbæk.
Han ser frem til det nye samarbejde og håber på, der vil være plads til investeringer i virksomheden fra briternes side.
– Der er meget, vi gerne vil med netIP. Men det vigtigste er, at vi kan gøre det med udgangspunkt i det netIP, vi allerede er. Vores kultur, vores måde at være tæt på kunderne på og vores tro på, at stærke resultater skabes af stærke fællesskaber, er ikke noget, vi skal videre fra. Det er fundamentet for det, vi skal bygge videre på, siger Brian Vesterbæk.
AnnonceNetIP havde i seneste regnskabsår en bruttofortjeneste på 234 millioner kroner og et årsresultat efter skat på 54 millioner kroner. Virksomheden er til stede på 11 lokationer i Danmark.
Ifølge Brian Vesterbæk er netIP blivet solgt for over en milliard kroner, siger han til Nordjyske.
AnnonceHandlen er betinget af myndighedsgodkendelser.
Annonce