23948sdkhjf

Haldor Topsoe a/s indvier nye produktionsfaciliteter

Haldor Topsoe A/S har netop udvidet sine faciliteter i Frederikssund med en produktionsbygning til fremstilling af katalysatorer.
Fabrikken i Frederikssund og fabrikken i Houston, Texas bliver således Haldor Topsoes to primære produktionssteder for katalysatorer. Udvidelsen af fabrikken i Frederikssund, der indviedes i går, er resultatet af en 300 mio. kr. investering.

Tilbygningen til de eksisterende produktionsfaciliteter i Frederikssund kaldes P6 og skal danne rammen om fremstillingen af katalysatorer, der anvendes af olieraffinaderier verden over i fremstillingen af diesel.

Bygningerne stod allerede færdige i maj sidste år og nu er man således færdig med at installere det omfattende produktionsapparat.

- Udvidelsen I Frederikssund passer fint sammen med vores vækststrategi og er baseret på vores forventninger om øget efterspørgsel, siger Bjerne S. Clausen, CEO hos Haldor Topssoe.

Udvidelsen har genereret 27 nye stillinger på fabrikken i Frederikssund og bringer dermed Haldor Topsoes samlede workforce op på 700 ansatte, hvoraf halvdelen er borgere i Frederikssund og omegn. Netop udvidelsen af produktionen i Danmark giver god mening for Topsøe.

- Katalysator-produktion er en kompleks affære, og det er derfor vigtigt at denne er tæt forbundet med vores udviklings-aktiviteter, som er grundlaget for vores forretning. Her i Danmark har vi således kvalificeret arbejdskraft på alle stadier af produktionen, hvilket er en af vore styrker, siger Bjerne S. Clausen.

Selvom man udvider i Frederikssund betyder det ikke at Topsoe binder sin produktion til Danmark.

For os er det ikke et spørgsmål om at vælge det ene frem for det andet, men at gå begge veje. I lande som kina og Brasilien er lokalproduktion en konditionerne for overhovedet at få succes på markedet. Derfor arbejder vi fortsat på at synliggøre vores tilstedeværelse på de markeder, som et resultat heraf har vi er vi påbegyndt opførelsen af en stor fabrik i Tianjin i Kina og har samtidig udvidet vores kapacitet i Houston væsentligt, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093