Den amerikanske komponentdistributør Digikey skruer op for sine investeringer med nye planer om at udvide sit lager i Minnesota.
Investeringen vil koste 100 millioner USD og har til hensigt at styrke virksomhedens evne til at levere hurtigt på de indkomne ordrer, hedder det i en pressemeddelelse fra Digikey, der er blandt verdens største leverandører af elektroniske komponenter.
AnnonceIfølge pressemeddelelsen er Minnesota-virksomheden på vej mod et 2026, der kommer til at blive rekordhøjt med en vækst på 50 procent. Også næste år forventes stort tryk på komponentmarkedet, hvorfor det nu er nødvendigt at investere i lagret, der især servicerer hjemmemarkedet i USA.
AnnonceUdvidelsen er i tråd med Digikeys planer om at opbygge kapacitet, før efterspørgslen opstår. Det nuværende produktdistributionscentret blev indviet i august 2022 og blev designet med henblik på at kunne skaleres.
Den nye udvidelse omfatter nye plukkeområder, automatisering af ordreudtræk og udvidede pakkefaciliteter vil håndtere en stigende andel af ordrevolumenet på tværs af flere produktformater med højere hastighed og effektivitet.
Annonce– Vi omfordeler ressourcer fra det hidtidige arbejde til fremtidige muligheder og investerer i den retning, vi er på vej hen, ikke blot i det, vi har været igennem, udtaler CEO Dave Doherty.
Digikey beskæftiger i alt godt 4.700 ansatte på verdensplan og omsatte i seneste regnskabsår for 3 milliarder dollars. Virksomheden har hjemme i Minnesota, USA, og har sit europæiske hovedsæde i München.
AnnonceVirksomheden sælger stort set alle former for elektroniske og elektromekaniske komponenter, blandt andet modstande, kabler, halvledere og integrerede kredsløb.
Annonce