Den sydkoreanske chipgigant SK Hynix har opgivet planer om en børsnotering af koncernens amerikanske datterselskab i New York.
Det sker, få dage efter at de sydkoreanske finanstilsynsmyndigheder udtalte, at chipproducentens tiltag ville stride mod det sydkoreanske forbud mod dobbeltnotering.
AnnonceDet sydkoreanske selskab oplyser fredag, at det amerikanske enhed for NAND-hukommelseschips, Solidigm, indstiller planerne for en børsnotering.
Noteringen var oprindeligt tænkt som en måde at finansiere et nyt produktionsanlæg i USA, der skulle imødekomme den eksplosive efterspørgsel efter produkter til kunstig intelligens.
- Solidigm har besluttet at indstille undersøgelsen af potentielle muligheder forud for en børsnotering samt selve børsnoteringen. Selv om SK Hynix og Solidigm fortsat leverer solide forretningsresultater, er uroen på de finansielle markeder taget til, hvilket har bidraget til en bredere korrektion i aktier inden for halvledersektoren, skrive selskabet.
AnnonceDet sker i kølvandet af, at de sydkoreanske finanstilsyn, Financial Supervisory Service (FSS) og Financial Services Commission (FSC), vurderede, at en børsnotering af Solidigm ville være i strid med restriktionerne mod dobbeltnotering, der potentielt kunne udvande de eksisterende aktionærers ejerandele.
Den planlagte børsnotering har på det seneste lagt pres på SK Hynix-aktien, hvilket også har påvirket det bredere sydkoreanske aktiemarked negativt. Aktien er faldet med mere end 30 pct. i indeværende måned, blandt andet på grund af investorernes bekymring for, at en børsnotering af Solidigm ville skade moderselskabets markedsværdi.
AnnonceSK Hynix har hidtil slået på, at børsnoteringen er nødvendig for at finansiere yderligere produktionsanlæg i USA, da de eksisterende faciliteter har begrænset kapacitet til at dække den stigende efterspørgsel efter selskabets chips.
Solidigm er SK Hynix' enhed for NAND-flashhukommelse, der producerer avancerede hukommelseschips, som er kritiske komponenter i virksomhedsservere, datacentre og cloud-infrastruktur.
AnnonceSK Hynix etablerede enheden i 2021, da selskabet købte konkurrenten Intels NAND-afdeling for 9 milliarder dollar.
.\\˙ Marketwire
Annonce