23948sdkhjf

Dansk Kabel Teknik vinder virksomhedspris

Virksomheden DKT (Dansk Kabel teknik) har netop vundet Virksomhedsprisen 2013 i Lejre Kommune for sin rummelighed og for sin indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Virksomhedsprisen 2013 gives til lokale virksomheder, der har gjort en stor indsats for at fastholde eller integrere borgere fra Lejre Kommune på arbejdsmarkedet.

- Det gavner ikke bare den enkelte borger, men hele vores lokalsamfund, når ledige borgere bliver en del af arbejdsmarkedet, siger udvalgsformand Christian Plank, Udvalget for Job & Arbejdsmarked om årsagen til etableringen af prisen, der udgives for første gang i år.

Og vinderen er….
Syv virksomheder var i alt blevet indstillet til prisen i Lejre Kommune og alle blev fundet værdige, men bedømmelsesudvalget pegede på DKT (Dansk Kabel Teknik) som en sikker vinder, oplyser SN.dk.

Virksomheden modtager prisen for sin indsats for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det var firmaets adm. direktør Christian Emborg, der af Christain Plank fik overrakt et diplom, 5.000 kroner til et fællesarrangement for medarbejderne og yderligere 5000 kroner til indkøb af et kunstværk hos en lokal kunstner.

DKT har blandt andet givet Per Ravn muligheden for at arbejde igen efter en fejloperation.
Læs mere om: DKT
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078