23948sdkhjf

Forskning skal udskifte platinen ud i brændselsceller

Prisen på polymerbrændselsceller falder, men cellerne er stadig helt afhængige at ædelmetallet platin som katalysatormateriale.
Et nyt projekt fra Innovationsfonden har som mål at udvikle en platinfri katalysator til brændselsceller. Det skriver Innovationsfonden.

Brændselsceller fremstiller elektricitet direkte ud fra et brændsel, der kan være brint. Det sker gerne med større virkningsgrad en ved andre processer som i en forbrændingsmotor med generator eller i et traditionelt kraftværk. Polymerbrændselscellen (PEMFC) er den mest udviklede og mest udbredte brændselscelle i dag.

Det er den, der anvendes i Københavns Kommunes 15 brintbiler, titusindvis af kraftvarmeinstallationer i Japan, tyske Ubåde og i de nødstrømsanlæg, der er blevet en populær erstatning for batterier og dieselgeneratorer. En af de absolut største hindringer for en rigtig stor udrulning af cellerne er prisen, men den forventes at falde for alle komponenter i takt med, at masseproduktion etableres - alle komponenter på nær én, katalysatoren, der hidtil kun har kunnet fremstilles af ædelmetallet platin. Ved øget produktion vil platinprisen, der allerede er højere end guld, stige som følge af efterspørgslen.

Dertil kommer, at platinressourcerne er meget begrænsede. Alle biler vil eksempelvis ikke kunne erstattes af dagens brændselscellebiler fordi, der ikke er platin nok.

Projektet NonPrecious under Innovationsfonden søger at udvikle aktive katalysatorer baseret på mere almindelige og billige materialer til erstatning af platin i brændselscellerne. Dette har i mange år været forsøgt uden det afgørende gennembrud, men i de senere år er udviklingen begyndt at accelerere med nitrogenholdige metalforbindelser og nitrogendopede kulstofstrukturer.

Senest har de forskere på DTU, som står bag projektet, fundet en helt ny struktur af jern og kulstof med lovende katalytiske egenskaber og forbavsende stabilitet. Denne og andre alternative katalysatormaterialer vil blive videreudviklet i projektet, der er et samarbejde mellem danske universiteter og den danske brændselscelleindustri. En canadisk og en kinesisk forskningsgruppe, begge med stor erfaring indenfor katalysatorudvikling, deltager også i projektet.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081