23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Underleverandør på benene igen

Produktionen på SVIs brand-skadede EMS-fabrik i Thailand er oppe at køre igen. Næsten alle kunder er vendt tilbage.
Annonce

Siden en brand hærgede underleverandøren SVI Public Companys EMS-fabrik i Chaengwattana i Thailand, har firmaet arbejdet hårdt på at reetablere produktionen. Det oplyser Carsten Bremerskov, senior sales director i SVI, til Electronic Supply.

Allerede 18 dage efter branden kunne SVI så genstarte produktionen på Chaengwattana-fabrikken med nyt udstyr, der er hentet ind fra forskellige steder i Asien. Og fabrikken har nu været fuldt funktionsdygtig med et klasse syv renrum siden starten af december.

Annonce
Kunderne er vendt tilbage

Allerede ved jul sidste år havde SVI udstyret en stor bygning i Bangkadi Industrial Park, som ikke tidligere havde været brugt til produktion, med nye, moderne Fuji SMT og andet produktionsudstyr. Efter indkørsel begyndte arbejdet der i den første uge af januar 2015.

Annonce

Ved udgangen af januar færdiggjorde SVI så en total genopbygning af en anden stor bygning i Bangkadi Industrial Park, som ikke var blevet udstyret med nyt maskineri siden oversvømmelser ramte tilbage i 2011. SVI flytter nu nyt udstyr ind på denne fabrik, som vil være fuldt funktionsdygtig ved månedens udgang - og med en større samlet produktionskapacitet end før branden i november 2014.

Annonce

Nu er SVIs kunder næsten alle vendt tilbage, og re-ramp ud af produktionen forløber i døgndrift. På den baggrund forventer SVI fuldt ud at komme tilbage på samme niveau som før branden og er klar til yderligere vækst i tredje og fjerde kvartal.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|instance-web04