23948sdkhjf

Underskov af virksomheder skyder op i forskerpark

Fremgang og masser af nye job. Ja virksomhederne i forskerparken Scion DTU klarer sig god.
220 nye arbejdspladser. Det skabte de 208 virksomheder i forskerparken Scion DTU sidste år.

To ud af tre af de videntunge virksomheder i Scion DTU kunne melde om fremgang, og med en gennemsnitlig vækst på 14 procent klarede de sig langt bedre end landets øvrige firmaer, hvor væksten blot var 1,5 procent i 2014.

- Vi er stolte af, at virksomhederne i Scion DTU kan fremvise så høje vækstrater for andet år i træk, og ikke mindst at virksomhedernes vækstrater ligger langt over landsgennemsnittet i forhold det danske erhvervsliv. En del af denne vækst kan tilskrives netværksmiljøet i forskerparken og ikke mindst nærheden til DTU, siger Steen Donner, CEO, Scion DTU.

Næsten 100 nye patenter
Tallene stammer fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomhederne i forskerparken. Undersøgelsen viser flere markante resultater.

Næsten hver anden virksomhed (48 procent) oplevede en stigning i omsætningen sammenlignet med året før. Det tilskrives blandt andet nye produkter på hylderne - sidste år lancerede 53 procent af virksomhederne nemlig et eller flere nye produkter, og i alt tegnede virksomhederne sig for 98 nye patenter.

54 procent svarede, at de samarbejder med DTU om blandt andet udvikling af nye produkter, mens seks ud af 10 samarbejder med andre virksomheder i forskerparken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062