Meldingen kommer i et regnskab, der ligger en smule under det, virksomheden selv forventede. Omsætningen endte på 1,005 mia. kr. hvilket er en fremgang på 4 mio. kr. i forhold til året før. Overskuddet før skat blev noteret til 80 mio. kr. mod 75 mio. kr. året før.
Specielt det amerikanske marked er der store forventninger til i fremtiden.
- Termas salg i Nordamerika beløb sig til 225 mio. kr. Med omtrent 40 % af verdens samlede investeringer i forsvars- og rumteknologi er det amerikanske marked vigtigt for Termas fremtidige vækst. Det amerikanske salg forventes at udgøre ca. halvdelen af Termas samlede salg inden for en kort årrække, skriver virksomheden i årsrapporten.
I 2007 forventer Terma en vækst på ca. 10 % samt en forbedring i indtjeningsevnen. Et åbent spørgsmål er dog stadig virksomhedens engagement i Joint Strike Fighter-projektet, som er afhængigt af, om Danmark vælger at investere i netop dette fly til det danske luftvåben.
