23948sdkhjf

Athena IT-Group køber tysk konkurrent

Det danske First North-selskab Athena IT-Group A/S med hovedsæde i Haderslev i Sønderjylland realiserer nu strategien om opkøb på det tyske marked.
Virksomheden har indgået aftale om opkøb af den tyske IT-infrastruktur og -outsourcingvirksomhed More IT, der omsætter for 20 mio. kr. og har præsteret stabile overskud gennem de seneste fire år. Såvel omsætning som overskud vil bidrage positivt direkte på Athena’s regnskab.

Købet er gjort betinget af en tilfredsstillende due diligence, som forventes afsluttet den 15. juni. Købsprisen er fastsat til 900.000 euro for en 100 % overtagelse af virksomhedens aktier og en egenkapital på ca. 400.000 euro. Athena IT-Group’s administrerende direktør Peter Kroul, der selv har boet og arbejdet med fast base i Berlin og Flensborg igennem de seneste seks år, vurderer, at Athena IT-Group’s koncept og produkter passer godt til det tyske marked:

- Vi har et godt kendskab til det tyske marked, og med vores placering i Sønderjylland tæt på den tyske grænse vurderer vi at have de bedste muligheder for at kunne udnytte de gunstige takter på det tyske marked til en dansk erhvervssucces. Opkøbet giver os adgang til et område med 15 mio. mennesker i en radius af 250 km.

More IT er en førende spiller på det nordtyske marked for IT-infrastruktur og –outsourcing. Opkøbet gennemføres ved, at halvdelen af købsprisen betales i nye Athena-aktier og den anden halvdel i kontanter.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093