Samarbejdet indebærer, at Nokia indbygger Microsoft’s kopibeskyttelse i deres mobiltelefoner og dermed gør det muligt for brugerne at dele kopibeskyttet materiale som fx spil, musik og film. Det skriver Reuters ifølge E24.se.
For Nokia drejer det sig om muligheden for at kunne lancere nye tjenester via Microsoft’s software og dermed gøre det mere attraktivt at benytte mobilen til fx at hente musik på nettet. For Microsoft drejer det sig om at få foden inden for på det attraktitve mobiltelefonmarked, som af mange spås som fremtidens medie.
De to virksomheder har tidligere samarbejdet, da de for to år siden underskrev en aftale om at benytte Microsoft’s Windows Media Player i Nokias telefoner.