23948sdkhjf

Vækst i brugen af robotter

De danske virksomheder bliver stadig mere automatiserede. I 2006 blev der investeret mere i industrirobotter end nogen sinde før.
I en årlig opgørelse fra Dansk Robot Forening, DIRA, oplyses det, at det samlede antal robotter, der er installeret i de danske virksomheder er oppe på 3.626 ved udgangen af 2006. Dermed fortætter tendensen med øget automatisering af produktionen. Det skriver netværksorganisationen RoboCluster i sin årsrapport.

Dermed er der tale om en vækst i antallet af installerede robotter på 368, hvilket svarer til 11 % flere end i 2005.

- Med et stigende pres på virksomhedernes konkurrenceevne kigger alle på, hvordan man optimerer sin produktion, og her er der et hav af forskellige individuelle forhold at tage hensyn til. Fælles for de allerfleste produktionsvirksomheder er dog, at de har et stort behov for at finde nye metoder til at effektivisere fremtidens produktion, for gode, effektive fabrikker er altafgørende for konkurrenceevnen, uanset hvordan man har fordelt produktionen globalt, skriver DIRA ifølge RoboCluster.

Kilde: RoboCluster - http://www.robocluster.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094