23948sdkhjf

B&O har stadig underskud på audio-udstyr til biler

Selv om B&O den seneste tid har præsenteret flere aftaler med tyske Audi om salg af Struer-virksomhedens audio-udstyr til de tyske bilkunder, giver forretningen stadig underskud.
Det er ingen hemmelighed, at B&O ser store muligheder i opbygningen af virksomhedens salg af audio-udstyr til biler, men indtil videre kører forretningen med underskud, og det vil den også gøre i de kommende år. Det skriver Børsen.

- I 2006/07 omsatte vi for 87 mio. kr. i Automotive. I 2007/08 regner vi med at nå 140-160 mio. kr., og i 2010 estimerer vi et salg på 300-500 mio. kr. Vi investerer fortsat i nye bilmodeller og nye partnere, så vi får ikke et positivt resultat i dette regnskabsår. Men fra 2008/09 skulle det begynde at fungere på bundlinjen, udtaler lederen af B&O Automative, Jens Peter Zinck, til Børsen.

I sidste regnskabsår gav B&O Automative et underskud på 19 mio. kr. B&O’s seneste aftale med Audi om levering af udstyr til tyskerne A4-model ventes dog at give salget et gevaldigt boost, idet der forventes et årligt salg af 300.000 biler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126