23948sdkhjf

Mangel på arbejdskraft plager danske virksomheder i Østeuropa

Det er ikke længere helt så enkelt at opretholde en outsourcet produktion i Østeuropa. Mangel på arbejdskraft og kraftigt stigende lønninger kan tvinge virksomhederne til at sende produktionen endnu længere væk.
Selv om det for mange virksomheder stadig er en god forretning at have produktionen liggende i Østeuropa, er det i dag langt mere kompliceret at opretholde produktionen, end det var for blot få år siden. Det skriver Erhvervsbladet.

Årsagen skal findes i den store mangel på arbejdskraft, der også er ved at slå igennem i de østeuropæiske lande. Specielt Polen og Baltikum er hårdt ramt af udvandring, hvor mange personer i den arbejdsduelige alder søger mod Vesteuropa. Samtidig er lønningerne i de østeuropæiske EU-lande under pres, og flere steder har man oplevet en tredobling af lønnen på få år.

- Tidligere kunne danske virksomheder, der etablerede sig i Baltikum og Polen tage arbejdskraften for givet. Det kan de bestemt ikke længere. Resultatet er, at udenlandske virksomheder, heriblandt de mange danske underleverandører, som har produktion i Baltikum, må ændre strategi, forklarer John Bo Northroup, indehaver af Northroup Research, til Erhvervsbladet.

Resultatet kan blive, at mange virksomheder bliver tvunget til at flytte produktionen endnu længere mod øst – fx til Hviderusland – for at opretholde de lave produktionsomkostninger og for at kunne skaffe rigeligt med arbejdskraft.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08