På Georgia Electronic Design Center er man godt i gang med at opfinde en afløser for den nye ultra wide band stadard, som for øjeblikket er det mest moderne inden for trådløse netværk. Det skriver Ingeniøren.
Forskerne regner med at kunne tidoble den nuværende hastighed på 480 Mbit/s, som de fremmeste UWB-netværk transmitterer med. Indtil videre kæmper man dog med visse problemer, såsom at signalerne fra de nye netværk ikke kan sendes gennem en almindelig husvæg, ligesom mennesker og husdyr virker forstyrrende på signalerne.