Nettoomsætningen for 2006/07 endte på 4.376 mio. kr. hvilket er en fremgang i forhold til året før, hvor den endte på 4.225 mio. kr.
Periodens resultat efter skat endte på 373 mio. kr. hvilket er en fremgang på 77 mio. kr. sammenlignet med 2005/06, hvor resultatet efter skat lød på 296 mio. kr.
I årsrapporten forlyder det, at det fortsat er selskabets ambition at sikre en solid og lønsom vækst frem mod år 2010, hvor Bang & Olufsen gerne skulle nå omkring 6 milliarder danske kroner i omsætning.
Årsrapporten forventes godkendt på selskabets generalforsamling, som afholdes den 28. september 2007.