23948sdkhjf

Siemens satser på vækst med ny salgsdirektør

Virksomhederne opdager i stigende grad, at der kan hentes økonomiske gevinster ved en effektivisering af telekommunikationen. Outsourcing af it er populært, og nu er turen kommet til outsourcing af tele. Dette vækstpotentiale vil Siemens Enterprise Communications udnytte.
Derfor har Siemens Enterprise Communications ansat en virkelig brancheekspert, Palle Almar Knudsen, som ny salgsdirektør.

Managed Services i Danmark
Udlicitering af kommunikationsløsninger kaldes også Managed Services og er et speciale for Siemens Enterprise Communications.

Palle Almar Knudsen skal nu være med til at realisere virksomhedens ambitiøse vækstmål på området. Han har tidligere arbejdet for Siemens, og har i mellemtiden været chefkonsulent for software-virksomheden Novell og senest salgschef for facility management selskabet Coor Service Management A/S. Han har en bachelorgrad i virksomhedsledelse samt en master-uddannelse i Top Governance.

- Siemens har nogle rigtig gode telekommunikationsløsninger, der understøtter kundernes mobilitet og arbejdsgange, således at effektiviteten optimeres og kunden kan fokusere på kerneforretningen, siger Palle Almar Knudsen.

- Ved styrkelsen af salgsorganisationen har vi nu endnu flere ressourcer til at rådgive om processer, effektiviseringer og forretningsgange og til målrettet at sammensætte kommunikationsløsninger i samarbejde med kunderne.

- Outsourcing i IT branchen er populært og efterhånden godt gennemtestet, men det er gået lidt mere trægt med outsourcingen af virksomhedernes kommunikationsløsninger. Her ser jeg dog et klart sammenfald med Facility Management området, og en del store ordrer er på det seneste blevet indgået. Som analysefirmaet Gartner Group også forudsiger, er virksomhederne nu klar til også at outtaske deres kommunikationsløsninger. Jeg er sikker på at i løbet af det næste års tid, vil vi se en markant vækst i antallet af aftaler, tilføjer Palle Almar Knudsen.

Administrerende direktør for Siemens Enterprise Communications, Thomas Lethenborg, ser frem til samarbejdet med den nye salgsdirektør:

- Palle er utroligt service-orienteret og vores kunder vil blive utroligt glade for at have ham på holdet. Han har den rigtige baggrund indenfor telekommunikation, og har også managementkompetencer og erfaring indenfor Managed Services. Og så er han en energisk og karismatisk person, der er god til at motivere sine omgivelser.

Fra telefoni til kommunikationsløsninger
Telebranchen er i dag præget af stor konvergens, hvor kommunikationsmedier smelter sammen og kommunikationsbehovene er langt mere avancerede, med krav om permanent tilgængelighed og mulighed for real-time adgang til virksomhedens forskellige forretningssystemer.

I dag er kravet ikke kun telekommunikation, men såkaldt Unified Communications - dvs. hele den integrerede løsning med forretningsapplikationer, web, e-mail, chat, mobiltelefoni osv.

Palle Almar Knudsen får som salgsdirektør ansvar for det danske salgsteam og indtræder samtidig i ledergruppen.

Kilde: Siemens AG - http://www.siemens.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141