23948sdkhjf

B&O udvider samarbejdet med Samsung

I sidste uge lancerede B&O en ny MP3-afspiller, som virksomheden har produceret i samarbejde med elektronikgiganten Samsung. Og ifølge jydernes administrerende direktør er der flere produkter på vej i samarbejde med sydkoreanerne.
Allerede for to år siden indledte B&O og Samsung et samarbejde med mobiltelefonen Serene, og det samarbejde fik tilføjet endnu et kapitel i sidste uge, da man lancerede MP3-afspilleren BeoSound 6.

Og ifølge EPN er der flere produkter på vej i den dansk-sydkoreanske pipeline. Blandt andet skulle en opfølger til Serene være på trapperne – den nye telefon får navnet Serenata og bliver en kombination af en mobiltelefon og et mikro-musiksystem.

- Der er tale om en fortsættelse af samarbejdet med Samsung, hvor vi i første omgang lancerede mobiltelefonen Serene. Nu er vi klar til endnu et skridt med en nyhed, der vil skabe opsigt inden for lydkvalitet, udtaler Torben Ballegaard Sørensen til EPN og afslører, at flere produkter er på vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11