23948sdkhjf

B&O boomer i Rusland

Med indbyggernes stigende købekraft og en solid økonomisk vækst har Rusland vist sig at være en rigtig satsning for B&O, siden virksomheden etablerede sig der i 1990’erne.
Selv om det endnu kun er 2 % af B&O’s omsætning, der ligger i Rusland, er det her, man skal finde virksomhedens to bedst sælgende butikker. Det understreger, at Rusland er ved at blive et vigtigt marked for Struer-virksomheden, og at det i fremtiden kan blive endnu vigtigere. Det skriver Børsen.

- Det russiske marked er et af de hurtigst voksende markeder. Og det faktum, at hele vores produktportefølje går ind som en naturlig del i hele det her vækstmarked, hvilket for eksempel ikke er tilfældet i Japan og USA, gør, at Rusland spiller en ekstraordinær stor rolle som vækstmarked, siger Jakob Odgaard, marketingdirektør hos B&O til Børsen.

I alt omsatte B&O for 78 mio. kr. i Rusland i sidste regnskabsår, og det betød, at hver af virksomhedens 12 butikker i gennemsnit omsatte for 6,5 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141