23948sdkhjf

Korea og Nordjylland samarbejder om fremtidens mobilteknologi

Aalborg Universitet og det koreanske Seoul National University er blevet enige om en ny samarbejdsaftale inden for de tekniske videnskaber, som bliver indgået tirsdag den 9. oktober.
Aftalen bliver underskrevet i Seoul af prodekan Lars Døvling Andersen, som sammen med AAU-professor Ramjee Prasad er med i den delegation fra Danish Business Forum, der er i Sydkorea med Dronning Margrethe og Prins Henrik for at promovere Danmark fra den 7. til den 9. oktober.

Aftalen med Seoul National University, rummer mulighed for både uddannelses- og forskningssamarbejde i fremtiden. En del af aftalen lægger således op til fælles forskningsprojekter og mulighed for udveksling af både fakultetsansatte og Ph.D.-studerende. På uddannelsesfronten åbnes der op for dels udveksling af studerende og fælles undervisningsforløb på begge universiteter, dels for samarbejde i udviklingen af nye undervisningsformer. Mere konkrete projekter og forløb skal udvikles, efter samarbejdsaftalen er etableret.

Professor Ramjee Prasad, der på AAU’s Center for Teleinfrastruktur (CTIF) leder en del af den omfattende nordjyske forskning inden for mobil og trådløs kommunikation, har i forvejen gode relationer til det koreanske universitet. Særligt inden for forskningsområdet Wireless Security har der over en længere periode været kontakt mellem AAU og Seoul National University, så der findes allerede et fagligt fundament, som samarbejdsaftalen kan bygge videre på.

Endvidere åbner aftalen en række døre i forhold til Samsung og andre elektronikproducenter, der kan have interesse i nogle af de erfaringer, man gør sig inden for forskningen. AAU har tidligere arbejdet tæt sammen med Samsung, og under besøget i Sydkorea skal professor Prasad også besøge den nye ledelse i Samsung samt virksomheden LG.

Aalborg Universitet arbejder i disse år målrettet på at styrke relationerne til forskningsinstitutioner i Asien. Der eksisterer allerede samarbejde med en lang række universiteter i blandt andet Kina, Japan, Indien, Thailand, Vietnam, Malaysia og Bangladesh.

Kilde: Aalborg Universitet - http://www.aau.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125