23948sdkhjf

Første kvartal som forventet hos B&O

Den danske elektronikproducent B&O levede op til egne forventninger, da man mandag fremlagde regnskab for første kvartal af regnskabsåret 2007/2008.
I alt blev det til en omsætning på 926 mio. kr., hvilket er 50 mio. kr. bedre end samme periode sidste år. Resultatet før skat endte på 56 mio. kr. mod 58 mio. kr. i samme periode sidste år. Det er stadig salget af radio/tv-produkter under B&O-brandet, der er den altdominerende forretning for Struer-virksomheden.

- I den brand-understøttede forretning, der omfatter den traditionelle A/V-forretning, salg til hoteller og bilindustrien, steg omsætningen med 9 % til 908 millioner DKK mod 833 millioner DKK sidste år. Resultatet før skat blev på 55 millioner DKK mod 54 millioner DKK i samme periode sidste år, skriver virksomheden i sin kvartalsrapport.

Koncernen fastholder på den baggrund en forventning om en omsætning på 4.700-4.800 mio. kr. samt et overskud på 540-570 mio. kr. for hele regnskabsåret.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141