23948sdkhjf

Langfingret chauffør stjal elektronisk fragtgods

Det kostede en chauffør tre måneder bag tremmer, da han blev snuppet for omfattende tyveri af elektronik, radio- og tv-udstyr og kameraer fra det fragtfirma, han var ansat i.
Ifølge Nordjyske Stiftstidende havde chaufføren organiseret tyverierne i samarbejde med en kammerat, som skulle afsætte de mange tyvekoster. De mødtes på aftalte rastepladser, hvor de omladede det dyrebare gods fra mandens lastbil. I alt blev chaufføren dømt for tyverier til en værdi af 390.000 kr.

Politiet lugtede dog lunten og fandt frem til tyven så hurtigt, at han ikke nåede at afsætte varerne, som man fandt på mandens og kammeratens bopæl.

Manden blev dømt til 12 måneder bag tremmer. Af disse blev de ni måneder gjort betinget forudsat, at manden udfører 180 timer samfundstjeneste samt betaler sagens omkostninger. Manden blev yderligere dømt for dokumentfalsk og for tyveri af tobaksvarer til en værdi af 8.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063