Gustaf Sandahl er 47 år og har mange års erfaring inden for branchen – blandt andet som direktør for Schoeller Plast Gruppen i München, som udvikler og markedsfører plastkasser og tilknyttede logistikløsninger.
- Jeg har arbejdet nogle år uden for branchen, men jeg glæder mig til at komme tilbage til logistikbranchen, siger Gustaf Sandahl, og tilføjer:
- Som administrerende direktør for BITO Lagerteknik A/S vil jeg arbejde hårdt på at videreudvikle det stadig stigende salg i Danmark samt at markedsudvikle resten af Skandinavien.