23948sdkhjf

Motorola og Sony Ericsson deler svensk firma

Sony Ericsson har solgt halvdelen af det svenske softwarefirma UIQ til konkurrenten Motorola.
Der er lagt op til støre ensartning af platformene hos verdens tredje- og fjerdestørste mobiltelefonproducenter, Motorola og Sony Ericsson. I hvert fald vil de to virksomheder i fremtiden samarbejde gennem den svenske softwareproducent UIQ, som de begge nu ejer 50 % af. Det skriver E24.se.

For Sony Ericsson vurderes købet at blive yderst gavnligt. Der bliver stadig større fokus på software til mobiltelefoner i takt med, at flere og flere computerlignende funktioner indarbejdes i apparaterne. Derfor vurderes det, at der skal satses mange penge på softwareudvikling i fremtiden, og det er en opgave som Sony Ericsson vil have svært ved at løfte alene.

- Det her er et meget vigtigt skridt. Hele købet af UIQ bliver en bedre forretning, og fremfor alt øger vi interessen for UIQ blandt udviklerne, siger Ulf Wretling, ansvarlig for Sony Ericssons udviklingsprogram til E24.se.

Jo flere mobiler der kan anvende samme type af program, jo mere interesserede bliver udviklerne i at bruge programmet. Og jo flere programmer der findes, jo større bliver interessen blandt forbrugerne til at købe mobilen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157