Købet koster Samsung 70 mio. dollar – ca. 360 mio. kr., og det er det første opkøb foretaget af Samsung siden 1997. Det skriver Wall Street Journal. TransChip, der har 60 ansatte, vil i fremtiden gå under navnet Samsung Semiconductor Israel, og produktionen vil fortsat primært bestå af CMOS chips, som er ideelle til brug i mobiltelefoner og små digitalkameraer. Med købet af den israelske virksomhed synes der også at være sket en ændring i Samsungs vækststrategi, der hidtil har været centreret om organisk vækst.