23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Vestas forventer lavere markedsandel

Den danske vindmøllegigant valgte på trods af stor fremgang i omsætning og overskud at nedsætte forventningerne til de fremtidige markedsandele fra mindst 35 % til 30-32 %.








Der er dog ikke noget alarmerende i nedsættelsen af forventningerne til den fremtidige markedsandel, for samtidig er der fremgang på alle andre nøgletal hos Vestas. Omsætningen i tredje kvartal steg fra 842 mio. euro sidste år til 1,15 mia. euro. EBIT-resultatet steg fra 40 mio. euro til 102 mio. euro. - Vestas har siden 26. maj 2005 fulgt den indtjeningsfokuserede handlingsplan, The Will to Win, der snart går ind i sit sidste år. Selvom Vestas forventer at vokse med godt 25 % i 2008, har Vestas besluttet at reducere forventningerne til markedsandelen i 2008 fra mindst 35 % til 30-32 %. Det er Vestas’ vurdering, at en fastholdelse at en markedsandel på mindst 35 % i 2008, ikke er foreneligt med The Will to Win-målene mht. EBIT-margin og nettoarbejdskapital, skriver virksomheden i sin kvartalsrapport. Forventningerne om en vækst på 25 % næste år bunder i en stærkt stigende ordrebeholdning. Ultimo i kvartalet var beholdningen på 4,1 mia. euro, hvilket er 1 mia. euro bedre end 2006.

Kilde: Vestas - http://www.vestas.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094