Salget af mobiltelefoner går forrygende hos Samsung. I årets sidste tre måneder regner markedets næststørste producent med at kunne sælge 50 mio. telefoner, hvilket er 5 mio. flere, end man hidtil har regnet med. Dermed er der også lagt i kakkelovnen til et helt forrygende 2008. Det skriver Berlingske Business. Samsung satser nu på at kunne erobre 20 % af det stærkt konkurrenceprægede marked næste år. Dermed vil man indhente endnu et skridt på konkurrenten Nokia, der for øjeblikket er suveræn markedsleder med en markedsandel lige under 40 %.