23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Nye, dystre udsigter for Ericsson

Ericsson topchef afslørede tirsdag, at den nærmeste fremtid ser endnu sortere ud for det svenske selskab, en man hidtil har troet.

På et investormøde i New York afslørede koncernchef Carl-Henric Svanberg, at det stadig ser sort ud for svenske Ericsson. Salget går stadig trægt på markederne i USA og Europa, og på flere af de kraftige vækstmarkeder, som fx Pakistan, er der politisk uro. Det skriver E24.se.

Tidligere på året nedjusterede Ericsson forventningerne til omsætningen i 2007 til at ligge mellem 53 og 60 mia. svenske kr., og på mødet i New York indrømmede koncernchefen, at det formentlig bliver i den nedre del af spektrummet. Også næste år har han svært ved at se opgangen.

- På kort sigt kommer vi til at se mere uro end gode tegn. Men vi går ud fra, at 2008 er bunden for os, sagde Carl-Henric Svanberg ifølge E24.se.

Markedet reagerede ved endnu engang at sende Ericsson-aktien i frit fald, og inden lukketid i går på børsen i Stockholm faldt aktien med 11 %, hvilket svarer til, at selskabets børsværdi mindskedes med ca. 32 mia. svenske kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web04