Havskildpadder i Surinam får dansk hjælp. World Wildlife Fund, WWF, bruger en drone fra nordjyske Sky-Watch i arbejdet med beskytte tre arter havskildpadder i det lille sydamerikanske land Surinam.
Helt præcist er der tale om en Huginn X1-overvågningsdrone, som er udstyret med et digitalt og termisk kamera. Hermed kan den overvåge området nat og dag. Dronen bliver brugt i kampen imod ulovligt tyveri af havskildpaddernes æg.
Dronen flyver automatisk mellem en række fastlagte punkter. Her leverer den billeder, kortlægger området, live optagelser, GPS-koordinater og meget mere.
Sky-Watch samarbejder med Danoffice om support og levering af løsninger imod krybskytter i vildreservater og bevaringsprogrammer rundt om i verden.