Gennem forskningsprojektet skal universitetet undersøge, hvordan enkelte molekyler kan bruges som grundlæggende element i elektroniske kredsløb. Partner i projektet er blandt andet IBM. Det skriver Københavns Universitet på deres hjemmeside.
- I forhold til den traditionelle elektronik baseret på krystaller af halvledende silicium opfører molekyler sig meget anderledes. På sigt vil vi kunne integrere elektronik på molekylært niveau, og det giver store perspektiver for udvikling af for eksempel biologiske sensorer, siger Thomas Bjørnholm, koordinator af projektet, til hjemmesiden.