Ifølge Børsen vil Sonions ejere, kapitalfondene, Nordic Capital, Polaris og Intermediate Capital Group
og Erhvervsinvest, nu afhænde selskabet, og derfor har de indgået en aftale med Credit Suisse, som skal undersøge markedet for at finde den bedste salgsmulighed.
- Vi vurderer, at virksomheden har stor appel både til offentligt og privat ejerskab, men det er klart, at aftalen med Credit Suisse har til formål at afdække mulighederne for virksomheden, om den egner sig til en børsintroduktion, og hvilke muligheder der er for et salg. De har mulighed for at tale med potentielle købere for at spore interessen, siger Henrik Brandt, bestyrelsesformand i Sonion til Børsen.
I de seneste år har Sonion haft svært ved at holde de vækstmål, man selv har udstukket, og det kan få salgsprisen til at falde. Kilder vurderer overfor Børsen, at salgsprisen formentlig vil ligge på 3-3,5 mia. kr.