Rygterne har svirret lystigt om en mulig lukning af Dicentias fabrik i Sakskøbing, men ifølge virksomhedens administrerende direktør, Torben Nordquist, har disse intet hold i virkeligheden – heller ikke selv om den underskudsplagede virksomhed i 2007 har flyttet en del af produktionen til Polen. Det skriver Børsen fredag. - Vi har længe samarbejdet med tre fabrikker i udlandet. Og det er rigtigt, at vi i år har brugt en fjerde fabrik i Polen for at få vores ting igennem. Men vi har ingen planer om at lukke Sakskøbing, siger Torben Nordquist til Børsen Fabrikken i Sakskøbing har ca. 100 ansatte, og det svarer til knap en fjerdedel af Dicentias samlede medarbejderstab. Udover fabrikken i Sakskøbing har virksomheden blandt andet en fabrik i Kista i Sverige.