23948sdkhjf

Terma med i kompetencecenter for kampfly

Sammen med National Aerospace Laboratory har danske Terma indgået en aftale om at åbne et electronic warfare-kompetencecenter i Holland.
Terma har gennem 20 år samarbejdet tæt med det hollandske flyvevåben, og det har nu åbnet op for det mere indgående samarbejde og åbningen af kompetencecenteret. Samarbejdspartneren National Aerospace Laboratory er et uafhængigt forskningscenter. Det skriver Børsen.

- For Terma, som førende virksomhed inden for levering af Electronic Warfare- eller selvbeskyttelsessystemer til fly, har etableringen af et nyt kompetencecenter i Holland til formål at servicere vore kunder uden for USA med en bred vifte af serviceydelser. Det gælder blandt andet reparationer og vedligeholdelse af selvbeskyttelsesudstyr, uddannelse samt udvikling af softwaresystemer, der støtter brugerne af i deres anvendelse af EW-systemer. Terma har i forvejen en stærk base i Holland, udtaler Termas direktør Steen M. Lynenskjold, til Børsen.

Centeret kommer til at beskæftige sig med en række opgaver inden for elektroniske beskyttelsessystemer for blandt andet det hollandske flyvevåben og vil som udgangspunkt blive placeret i forbindelse med Termas faciliteter i Leiden og det hollandske flyvevåben i Amsterdam.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078