Lloyd’s of London har netop udfærdiget en ny rapport om nanoteknologi, og her opfordrer man verdens forskere til at hive i bremsen og afklare de sundhedsmæssige følger af nanoteknologien, før man kommercialiserer den. Det skriver Ingeniøren.
Ifølge Lloyd’s er det alt for uforudsigeligt, hvad der sker med partikler, når man ændrer i dem på atomart niveau. Når der ændres på partikler i nanostørrelse, kan de opføre sig aggressivt og give kroniske skader, hvis de absorberes i kroppen.
Nanoteknologien er ellers en branche i rivende vækst. I 2015 ventes 15 % af alle produkter at indeholde en form for nanoteknolgi.