23948sdkhjf

Nyt rekordregnskab fra Mjølner Informatics

En strategiændring kan mærkes på bundlinjen hos det østjyske software- og designhus.
Mjølner Informatics nåede i 2014 et overskud før skat på 12,1 mio. kr., og fremgangen tilskrives en strategiændring, hvor man er begyndt at udvikle forretninger fremfor teknik. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Mjølner Informatics blev etableret i 1988 og har derfor stor erfaring med software og teknik. Virksomheden udvikler til alle platforme, og har kunder i de fleste brancher, men alligevel har væksten ladet vente på sig siden krisen i 2008. Det har den nye strategi ændret på.

- I it-branchen er vi rigtig gode til at være konkrete. Vi kommer hurtigt til at tale om tekniske detaljer og glemmer derfor at fortælle kunderne, hvilken forretningsmæssig værdi løsningerne giver. Især det seneste år har vi formået at tale forretning med vores kunder frem for teknik, og det kan ses på resultatet, siger Brian Jeppesen, CEO, Mjølner Informatics.

Årsopgørelsen for den århusianske virksomhed viser en omsætning på 84,3 mio. kr. og et resultat før skat på 12,1 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på godt 14,4 procent. Dermed er der tale om det bedste resultat siden oprettelsen i 1988.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093