23948sdkhjf

Datacenterudbygning for 46 millioner i Ringsted

Region Sjælland har indviet et nyt datacenter til 46 mio. kr. på Ringsted Sygehus. Det ventes fuldt ud bestykket og i brug i løbet af fem år.
Der er tale om en markant udvidelse af Region Sjællands datacenter, som er nødvendig for at opfylde det hastigt voksende behov for dataplads.

Kapacitet er vokset fra før 600 servere og 250 terabyte data til nu 1600 servere og 1600 terabyte.

Leverandørerne af hardware til datacentret er pt HP, PaloAlto og Brocade, oplyser IT infrastruktur chef ved Region Sjælland, Kenneth Mogensen, til Electronic Supply.

Han uddyber, at datacenteret endnu ikke er fuldt ud bestykket og i brug. Det sker forventet henover en fem-årig periode.

Får 100 ansatte
Datacentret bliver arbejdsplads for cirka 100 teknikere, supportere og konsulenter samt 120 projektmedarbejdere, der er i gang med at udvikle Sundhedsplatformen i samarbejde med Region Hovedstaden.

Centret skal rumme alle regionens egne data og hele Sundhedsplatformen, som er fremtidens fælles elektroniske patientjournal i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

- Moderne sygehusdrift indebærer rigtig mange billeder og scanninger og røntgenoptagelser, og de kræver rigtig meget plads, forklarer it-direktør Per Buchwaldt, Region Sjælland.

Datacentret skal også kunne klare hele den samlede drift af Sundhedsplatformen, der er fremtidens fælles elektroniske patientjournal i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Et datacenter i Region Hovedstaden skal tilsvarende kunne klare den fulde drift at Sundhedsplatformen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11