23948sdkhjf

Asetek får første produktionsordre fra Fujitsu

Samarbejde med Fujitsu kaster den første datacenter-ordre af sig til den danske producent af kølesystemer.
Asetek høster de første frugter af partnerskabet med Fujitsu.

Den danske producent har fået den første produktionsordre på RackCDU Direct-to-Chip datacenter- kølesystem fra den store serviceleverandør.

Med en værdi på 550.000 USD (3,8 mio. kr.) er det den største enkeltordre, Asetek indtil videre har fået på sine RackCDU-produkter. Ordren omfatter køling til 40 racks, inkl. mere end 500 pumper og loops til CPU, GPU og hukommelse.

- Denne ordre underbygger betydningen af vores partnerskab med Fujitsu og bekræfter vores strategi om at levere køling til datacentre via førende OEMer, udtaler André Sloth Eriksen, stifter og CEO i Asetek, i en pressemeddelelse.

Ordren udspringer af det samarbejde, den danske producent af computerkølere indgik sidst i februar med den globale serverleverandør Fujitsu Technology Solutions. Aftalen indebærer, at Aseteks væskekølingsteknologi indgår i Fujitsus produktlinje af servere.

Læs også: Global aftale til Asetek
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156