Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Alexandra Instituttets hjemmeside.Erhvervsstyrelsen og Alexandra Instituttet efterlyser en bred vifte af problemknusere, som har lyst til at netværke på tværs af fagligheder, kompetencer og interesser, og som vil være med til at løse problemer for førende danske virksomheder såsom EasyPark, Hitachi, Plesner, DMI og Erhvervsstyrelsen. Vi har data, problemstillinger og domæneeksperter – I finder løsningerne. Løsninger der kan gøre vores byer bedre, smartere og mere behagelige at bo i, og som kan udvikle de danske virksomheder gennem Smart City-teknologier og -problemstillinger. - Vi tror på, at vejen til vækst for de danske virksomheder går gennem data. Vi ser mange forretningsmæssige potentialer i begrebet Smart City og er overbeviste om, at åbne data, byer og byudvikling vil stå højt på morgendagens dagsorden, fortæller Carsten Ingerslev, Kontorchef i Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen er hovedsponsor for Smart City Hackathon, og derudover er en række partnere som for eksempel EasyPark tilknyttet: - Vi har store forventninger til Smart City Hackathon. Vi sidder på mere end hver tredje parkering i København og kan om nogen levere data, der er tilstrækkelig og god. Vi tror og håber, at deltagerne kan hjælpe os videre med nye koncepter for, hvordan vi bedst anvender vores data, fortæller Morten Hother Sørensen, administrerende direktør i EasyPark.