23948sdkhjf

Kunstnere skal stimulere kreativiteten hos Motorola

Hos Motorola i Nørresundby har man udvidet den sædvanlige stab af ingeniører med to kunstnere, som skal skabe et spændende og kreativt arbejdsmiljø.
Gennem projektet Nordjyske Alliancer under Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi på Aalborg Universitet er Motorola blevet parret med billedkunstneren Birgitte Prang og musikeren Viggo Steincke, der i mere end et år har huseret hos mobilgiganten i Nørresundby. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Her har de arbejdet med det kreative miljø og blandt andet gennem nyindretning af en række af virksomhedens lokaler skabt nye omgivelser for Motorolas mange ansatte. For ledelsen er inddragelsen af de kunstneriske kræfter en helt naturlig udvikling i en virksomhed, der ellers har været præget af ingeniører.

- Man kan vel sige, at hvor vi før var drevet af næsten udelukkende ingeniører og teknologi, så har vi i dag inddraget humanister og andre kreative mennesker. Fokus er flyttet fra tekniske løsninger - den side har vi ligesom styr på - til design og anvendelsesmuligheder, siger direktør for forretningsudvikling, Morten Iversen, til Nordjyske Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141