23948sdkhjf

Rekordoverskud hos Topsil

Tirsdag afleverede den danske halvleder- og solcelleproducent et fremragende regnskab med kraftig fremgang i både omsætning og overskud i 2007.
Topsils nettoomsætning blev 193,2 mio. kr. i 2007 mod 147,5 mio. kr. i 2006. Det svarer til en stigning på 31 %. En stor del af omsætningen lå i fjerde kvartal, hvor det lykkedes at få afviklet en relativt stor pukkel af ordrer, der var blevet forsinket i tredje kvartal pga. manglende bestrålingskapacitet.

Årets resultat af primær drift blev et overskud på 52,1 mio. kr. mod 33,6 mio. kr. i 2006, mens resultatet før skat blev et overskud på 48,1 mio. kr., hvor tallet for 2006 var 29,2 mio. kr.

- Selskabet realiserede i 2007 et overskud efter skat på 34,9 mio. kr., mens overskuddet efter skat var på 28,1 mio. kr. i 2006. Resultatet for 2007 er selskabets hidtil bedste. Det opfylder de forventninger, vi har meldt ud i årets løb, og betegnes af bestyrelse og direktion som meget tilfredsstillende, skriver Topsil i sin årsrapport.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078