B&Os omsætning landede på 2.356 mio. kr. for hele regnskabsåret 2014/2015 mod 2.162 året før. Fremgangen blev ifølge B&Os ledelse drevet frem af nye produkter både i B&O Play og Bang & Olufsen-områderne.
Struer-koncernens resultat før skat, EBT, var negativt med -806 mio. kr. mod et underskud på -286 mio. kr. i 2013/2014.
Justeret for frasalg var resultatet efter skat et undskud på hele -607 mio. kr. I 2013/2014 var det negativt med -227 mio. kr. Samlet blev resultatet efter skat dog til et overskud på 57 mio. kr., hvor der året før var underskud på -29 mio. kr.
B&Os ledelse forventer, at omsætningen i næste regnskabsår vil vokse mellem 8 og 12 procent sammenlignet med 2014/2015. Særligt høje forventninger har man til B&O Play, mens væksten i Bang & Olufsen ventes at være mere moderat.
Nye produktlanceringer samt en udvidelse af tredje parts detailnetværket vil være de største vækstmotorer.
EBIT ventes at gå i nul. Det trækker op, at den løbende forretning ser ud til at blive markant forbedret. Omvendt er der fortsat udgifter forbundet med den frasolgt Automotive-division.