- Bestyrelsen ønsker at styrke selskabet til fremtidig udvikling og ekspansion og har derfor besluttet at udvide direktionen 21. september 2015 med teknisk direktør Kim Müller, der anmeldes som direktør (COO), oplyser Roblon i en børsmeddelelse.
Kim Müller (46 år) har været ansat i Roblon i mere end 20 år. Han har gennem årene haft ansvar for en række forskellige ledelsesopgaver inden for produktion, udvikling, kvalitetsstyring og indkøb.
Roblon er stadig på jagt efter en ny CEO. Indtil en ny CEO er på plads, varetages direktionen af CFO Carsten Michno, der er konstitueret CEO, og COO Kim Müller.